Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge

Ny postlov vedtaget

En ny postlov er vedtaget. En postlov som betyder, at befordringspligten i Danmark ophæves.

På baggrund af den politiske beslutning om at ændre postloven har PostNord lavet nogle væsentlige tilpasninger, som skal sikre, at PostNord som virksomhed også står stærkt i fremtiden. PostNord har derfor påbegyndt en tilpasning af brevforretningen, som vil afspejle de nye markedsvilkår. Ved årsskiftet justerede PostNord produkter, services og priser, hvortil en række forsendelser, herunder breve, magasiner og pakker er blevet pålagt moms.

Post Danmark har i 400 år varetaget den vigtige samfundsopgave, det er at sikre, at alle danskere kan sende og modtage post. Digitaliseringen af samfundet og dermed også markant faldende brevmængder betyder, at det ikke længere er en økonomisk bæredygtig forretning i sig selv at levere breve til hele Danmark.  
  
Her på siden kan du finde information om, hvordan vores priser, services og produkter ser ud efter 1. januar 2024. 

Brevpost i Danmark efter 1. januar 2024


På baggrund af Folketingets vedtagelse af en ny postlov har PostNord indført flere justeringer pr. 1. januar 2024, herunder at en række forsendelser, såsom breve, magasiner og pakker er blevet pålagt moms, som har medført, at priserne er steget.

Justeringerne, som vi har indført, er:

  • Frimærker kan fremover kun bruges på udlandspost. Til indland er der kommet nye flotte postmærker.

  • Breve på 0-100 g  til indland koster i dag 25 kr.

  • Breve: Vi har slået 0-50 g og 0-100 g sammen, så man i dag kun skal forholde sig til tre vægtintervaller.

  • Der fjernes 1.000 postkasser landet over – en proces vi har påbegyndt.

  • På baggrund af de nye momskrav kan frimærker fra 2023 eller tidligere ikke længere bruges på breve til indland.

  • Postbokse udfases i løbet af 2024.

Ombytning af frimærker


Fra 8. januar kan du mod et gebyr på 50 kr. ombytte frimærker med påtrykt værdi på 12 kr. og 36 kr. Det gælder frimærker udgivet efter 1. januar 2022. 

Ved en samlet værdi på mere end 5.000 kr. skal du have dokumentation for køb. Suppleringsfrimærker købt hos PostNord med dokumentation for køb efter 1. januar 2022 kan også ombyttes.

Mindste beløb i samlet værdi er 120 kr.

Ombytningsperioden løber indtil 30. juni 2024.

 

Når du skal ombytte dine frimærker til postmærker, gør du det ved at udfylde en blanket, som du finder på siden her, hvor du også finder reglerne for ombytning samt en oversigt over alle frimærker, du kan ombytte.

Spørgsmål og svar

Hvad kan man sende med PostNord fra 1. januar?

Man kan sende post som normalt, men det er til en anden og højere pris siden 1. januar 2024.

Kan jeg ombytte de frimærker, jeg har derhjemme?

Fra 8. januar til 30. juni 2024 kan du mod et gebyr på 50 kr. ombytte dine 12 kr. og 36 kr. frimærker fra 2022 og 2023 til de nye postmærker. De skal dog som minimum have en samlet værdi på 120 kr. I begyndelsen af det nye år vil du kunne få de præcise instruktioner her på siden. Ombytning kan ikke ske fysisk på posthuset.

Kan jeg bruge de frimærker, jeg har derhjemme?

Frimærker fra 2023 eller tidligere kan ikke længere bruges på indlandspost, da post er pålagt moms efter 1. januar 2024. De kan dog fortsat bruges på post til udlandet.

Hvorfor er der i dag moms på frimærker?

Som en konsekvens af den nye postlov, som trådte i kraft 1. januar 2024, er frimærker til indlandspos blevet pålagt moms. De nye mærker hedder postmærker.  

Kan jeg stadigvæk sende et brev med PostNord fra posthuset?

Ja, det kan du. Prisen for at sende et brev på 0-100 g er i dag 25 kr.

 

Hvor leveres brevet henne – hjemme hos modtager eller i en postkasse et andet sted?

Vi omdeler fortsat post, som I kender det.

Hvor finder jeg den nærmeste røde postkasse?

I PostNord appen kan du altid finde den nærmeste postkasse.

Kan jeg lægge breve fra andre distributionsvirksomheder i de røde postkasser?

Nej, det kan du ikke. De røde postkasser bliver fortsat kun betjent af PostNord og med post, der er frankeret med gyldige frimærker til udland eller 2024 postmærker til indland.